En uønsket alarm fra et brandalarmeringssystem er en alarm, der er frembragt uden påviselig brandårsag. F.eks.: af en håndværker, der arbejder uden at systemet er frakoblet, eller af udstødningsgasser, støv, cigaretrøg m.m. Det kan også være frembragt af en teknisk fejl ved systemet, eller af dårlig vedligeholdelse af brandalarmeringssystemet.
Redningsberedskaberne, beredskabssytrelsen, sikkerhedsbranchen, samt DBI er gået sammen i en samlet indsats for at begrænse antallet af uønskede alarmer. Dansikring Systems indgår som en del af dette samarbejde, idet vi ønsker at være en aktiv medspiller til at skabe tillid til, at når et brandalarmeringssystem alarmerer, er det fordi, der er brand.